IBM: Nu bruger vi Linux!

MediaWatch

IBM vil implementere Linux, den gratis styresystems software fra Finland, i sine servere, da computergiganten ikke længere ønsker at være afhængige af Microsoft Windows. Det vil fremover betyde en alvorlig konkurrence for Bill Gates verdensdominerende styresystem Windows, skriver Børsen.

Ifølge Jens Munch-Hansen, den netop nytiltrådte chef for IBM i Norden, har IBM erkendt, at såfremt de "vil noget" i Internet-verdenen, bliver koncernen nød til at satse på et fuldstændig uafhængigt produkt. Derfor vil IBM fremover integrere Linux i samtlige program- og servicepakker.

IBM's direktør med ansvar for salg af systemer på det nordiske marked Lars Stanley Nielsen forventer, at der ikke vil gå mange år, før Linux vil fortrænge Windows fra større dele af PC-markedet. Han erkender, at det i dag er relativt svært at installere Linux på en PC, men mener, at fremover vil blive lettere.

Linux er et frit, åbent og gratis UNIX-lignende styresystem, der kan skræddersy PC' ens system efter brugerens egne ønsker og behov.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også