Virus-løsning fra Nokia og McAfee

MediaWatch

Nokia og McAfee løftede i dag sløret for den nye 'Webshield til Nokia', en ny anti-virus-løsning, som er klar til levering i fjerde kvartal i år. Samarbejdet med McAfee betyder, at Nokia udvider sin fokus og rolle som leverandør af sikkerhedsløsninger til netværk. Sideløbende opnår McAfee en udvidelse af sine salgskanaler til Nokias kanalpartnere samt udbydere af netværksservices.

Såvel Nokia som McAfee forventer i forlængelse af aftalen at kunne facilitere Nokias kunder globalt og imødekomme den eksplosive udvikling på markedet for applikationer.

Selvom E-mail i dag er et vitalt kommunikationsværktøj for virksomheder verden over, er vira genereret via e-mails blandt de primære årsager til virksomhedernes nedbrud. Kunderne leder derfor ihærdigt efter løsninger, som kan afhjælpe dette hastigt voksende problem. Ved hjælp af Nokias nyudviklede anti-virus-løsning kan virksomheder nu med fordel optimere netværkssikkerheden og samtidig opretholde en maksimal ydeevne på netværket, understreger Flemming Ast, administrerende direktør, Nokia Internet Communications i Danmark.

Ifølge Gene Hodges, direktør for McAfee, som er en division under Network Associates, er aftalen mellem Nokia og McAfee et udtryk for samarbejdet mellem verdens førende leverandører af anti-virus-applikationer og netværkssikkerhed.

Den ny fælles løsning vil give erhvervslivet beskyttelse mod virus, høj netværkshastighed, stabilitet og sikkerhed, siger Gene Hodges.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også