EU siger ja og nej til fusioner

MediaWatch

Debatten om de to giganthandler synes at have fundet en endelig løsning efter at embedsmænd i EU kommisionen har meddelt repræsentanter fra EU's nationale myndigheder, at EMI og Time Warner trods selskabernes indrømmelser ikke havde været i stand til at fjerne dets betænkeligheder i forbindelse med handlen. Det skriver Financial Times.

Kommissionens betænkeligheder handler om, at en eventuel handel vil give en håndfuld selskaber kontrol med prisfastsætningen på musikområdet, samt skabe en dominant position i forbindelse med musikudgivelser. Kommissionen har foreløbigt valgt at give de to selskaber mulighed for at komme med et afgørende redskab til en mulig klaring af handlen. Den forventer dog, på baggrund af sagens kompleksitet, at frembringelsen af et sådant redskab vil være højst usandsynlig.

Dermed synes vejen banet for fusionen mellem AOL og Time Warner idet kommissionen ved at blokere musik joint venturet, samtidig har fjernet en række af de forhindringer, der ellers var forbundet med de to handler. Kommissionen frygtede, at AOL-Time Warner - via linket til musik joint venturet - ville kunne kontrollere markedet for digital download af musik fra Internettet.

Embedsmændenes afgørelse vil blive behandlet på et møde i kommissionen den 11 oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også