Højesteret dropper Microsoft-sag

MediaWatch

Afgørelsen, der må betegnes som værende en sejr for softwaregiganten, betyder, at sagsøgerne Justitsministeriet og de 19 stater, der i første omgang fik medhold hos dommer Thomas Penfield Jackson og siden hen har forsøgt at få sagen optaget i højesteret, nu må indstille sig på, at sagen skal føres i den ret der to gange tidligere har vist sig på Microsofts side, skriver CNET.

Ifølge en række juridiske iagttagere er der tale om en decideret sejr for Microsoft, der dermed synes at stå med gode chancer for, at mindst en del af sagen føres tilbage til distriktsretten.

Højesterets afgørelse tolkes af visse analytikere som tegn på, at den ikke finder regeringens påstand om at en hurtig afgørelse er nødvendig for at sikre konkurrence-forholdet. Regeringen forsøgte ellers at gøre gældende, at sagen havde national-økonomisk betydning, idet softwaregiganten i deres øjne, havde udnyttet sin markedsledende position til at presse computerindustrien og således bringe føromtalte konkurrenceforhold i fare.

Umiddelbart efter højesterets afgørelse påbegyndte Microsoft ifølge en talsmand forberedelserne til dets køreplan for notater til appelretten. Selskabet forventes således at fremsende sin plan mandag den 2. oktober, mens Justitsministeriet svarer tilbage torsdag den 5. oktober.

Næste runde finder sted tirsdag den 10 oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også