HP imødekommer forventninger

MediaWatch

Hewlett-Packard udtaler, at de forventede indtægtsmål ligger inden for det opnåelige, og at det vil påbegynde et én milliard dollar tilbagekøbsprogram for aktier. Ligeledes meddeles det, at administrerende direktør Carla Fiorina vil indtage posten som bestyrelsesformand, og at man som følge af købet af PricewaterhouseCoopers revisionsdel vil skifte revisionsselskab, skriver CNN.

Den forventede indtægtsstigning på 15 procent samt analytikernes forventning til indtjeningen på 1,03 dollar per aktie imødeses af selskabet med fortrøstning. Hewlett-Packard havde sidste år en indtjening på 0,75 dollar per aktie.

Meddelelsen om fjerde kvartals indtjening kommer i kølvandet på markedsleder Intels indtægtsadvarsel. Hewlett-Packard, der figurerer i Dow Jones indekset, gik imod strømmen i dagens handel og sluttede i kurs 98,94, svarende til en stigning på 3,94 dollar i forhold til i går.

Hewlett-Packards nye revisionsselskab bliver Ernst & Young. Valget af nyt selskab skyldes den forestående handel med PricewaterhouseCoopers, der på grund af netop denne handel ikke har kunnet foretage revisioner for selskabet siden starten af september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også