Ny måde at tænke Internet på

MediaWatch

Når en virksomhed skal have opbygget en hjemmeside, er det ikke nødvendigt at vide noget om HTML og programmering. Virksomheden har to muligheder: Enten påbegyndes eller også købes en hjemmesideløsning, som virksomheden selv kan oprette og vedligeholde, uden at vide noget om programmering - det kaldes for "content management".

Det danske softwarefirma Synkron, der blev grundlagt i 1997, er et af de firmaer, der tilbyder et såkaldte web content management system softwaren synkron.web. Synkron.web er en vidensbase, der løbende bliver udviklet og opdateret, og gør det muligt for en virksomhed selv at styre design, indhold og vedligeholdelse af en hjemmeside. For Synkron er det en grundlæggende idé, at enhver virksomhed skal kunne lave sin egen hjemmeside eller lægge noget ud på Internettet uden at gøre brug af programmører.

_ Hvert firma mener, at det har en "helt særlig" Internet problemstilling og går derefter til et andet firma, hvor de kan få løst deres "helt særlige" problem. Men nu viser det sig, at mange virksomheder faktisk ser muligheden for at man kan standardisere disse "helt særlige behov" og få et standardværktøj i stedet, siger Thomas Marschall, salgsdirektør i Synkron til Mediawatch.

Synkron.web-løsningen kan ligesom Word 95 løbene opgraderes til næste version. Ligesom Microsofts Officepakke, så leverer Synkron en hel web-pakke, der består af en softwarekerne med forskellige moduler.

- Dvs. at du som den lille tømmermester kan sige: Vi har kun brug for kernen i det de tilbyder, for vi skal kun have en lille og enkel hjemmeside. Omvendt vil store og avancerede virksomheder ofte have behov for en større løsning. De får så den samme kernesoftware som tømmermesteren, men med moduler, der er lagt oveni standardløsningen - alt efter virksomhedens behov, forklarer Thomas Marschall.

Synkron, der blev stiftet i 1997 og i dag har knap 60 ansatte, er meget opmærksom på, at det ikke er et web-bureau men et softwarehus, derfor forsøger det at skabe en industri omkring synkronløsninger. Det sker via Synkron's 70 partnere i Danmark, der omfatter alt fra web-bureauer og It-huse, der hver især går ud og tilbyder hjemmeside løsninger til deres egne kunder.

- Det betyder for den enkelte virksomhed, at den kan dele omkostningerne med en masse andre virksomheder. Vi behøver ikke at starte helt fra bunden med at udvikle softwaren, og på den måde bliver det meget billigere for kunden at købe vores pakke. I stedet for at få lavet en dyr løsning på en hjemmeside, der om et par år ikke er i trit med industrien og udviklingen, så får man en billigere løsning, med høj funktionalitet og mulighed for opdatering, siger Thomas Marschall.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også