Yahoo og Amazon stopper samarbejde

MediaWatch

En samarbejdsaftale mellem Yahoo og Amazon udløb i går mandag og blev ikke fornyet. Hidtil har en søgning hos Yahoo ellers medført et link til relevante bøger om det pågældende emne hos Amazon. I stedet har Yahoo indgået en aftale med USA's største boghandelkæde Barnes & Nobles, som delvist ejes af den tyske mediegigant Bertelsmann, skriver AP.

Samarbejdet indebærer, at Barnes & Nobles får en fremtrædende plads på en række forskellige Yahoo-sider, herunder Yahoo Shopping. Selskaberne har ligeledes aftalt at foretage en række fælles marketing- og promotion aktiviteter.

- Det er en fantastisk aftale for os, siger Yahoo's marketingchef Anil Singh og peger på, at det for Yahoo er en milepæl at etablere et samarbejde med en virksomhed fra den fysiske verden med et meget anerkendt varemærke.

Tilsyneladende var det Amazon som først valgte ikke at forny samarbejdsaftalen, idet Amazon foretrak at udvide sit samarbejde med AOL. Valget af AOL kan blandt andet hænge sammen med AOL's fusion med Time Warner, som kan vise sig at få strategisk betydning også for Amazon. Endvidere har Amazon efterhånden etableret sig som et "mega-brand", som gør, at brugerne går direkte ind på Amazon's sider og ikke via portaler m.v.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også