Banker vil samarbejde med teleselskaber

MediaWatch

Hos de mindre lokale banker som Spar Nord Bank og Egnsbank Han Herred ser man Internettet og et samarbejde med teleselskaberne som en oplagt mulighed for at blive landsdækkende. Teleselskaberne besidder desuden den nødvendige teknologi for at drive Internet-bank, som bankerne skal bruge, og så sidder de inde med store kundedatabaser.
Spar Nord Bank ser Internettet og et samarbejde med en bank som en spændende mulighed for at blive landsdækkende, og banken taler jævnligt med Sonofon om at udvide samarbejdsfladerne, siger bankdirektør Lasse Nyby ifølge Jyllands Posten.

Egnsbank Han Herred er allerede langt fremme på Internettet, og her er direktør Finn S. Poulsen ikke i tvivl om, at det finske eksempel, hvor Okobank og Sonera har dannet et fælles selskab på Internettet, også vil vinde indpas i Danmark.

Afdelingschef Lars Lolk Hauge fra Tele Danmark oplyser, at koncernen gerne vil have tætte relationer med bankerne, og at der kommer flere fælles projekter ud over den igangværende med Danske Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også