Milliard-investeringer i svensk UMTS-net

MediaWatch

Så sent som i går offentliggjorde Post- og teletilsynet i Sverige dele af den fælles ansøgning fra det svenske investeringsselskab Investor, som ejes af Wallenberg og teleoperatøren Hutchison Whampoa om at opbygget et svensk UMTS-net. Det skriver Dagens Næringsliv. Af ansøgningen fremgår det, at virksomhedernes fælles selskab HI3G Access AB er indstillet på at investere i alt 36,9 milliarder svenske kroner i UMTS-nettet frem til 2006, og der skal opnås fuld dækning i hele Sverige.

Dette beløb er væsentlig større end de beløb, som andre aktører har forestillet sig. Telia har for eksempel nævnt en mulig investeringsramme på 7-11 milliarder svenske kroner, mens Telenor i Norge tror på noget i retning af 2-4 milliarder. Deutsche Telekom satser på i samarbejde med Utfors og ABB at skulle bruge cirka 20 milliarder svenske kroner på et svensk UMTS-net.

Wallenberg-selskabet Investor satser ifølge Dagens Næringsliv mere og mere på den ny økonomi, og selskabet har udpeget det mobile Internet som et af de vigtigste indsatsområder i den kommende tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også