Global e-handel hæmmes af leveringsproblemer

MediaWatch

Den globale e-handel udgør ifølge Forrester Research i dag totalt set 57 milliarder dollars - og allerede i dag er logistik og levering nogle af de mest skrøbelige områder for virksomheder, der driver e-handel. Når den globale e-handel i 2004 ifølge Forrester Research rammer et niveau på 6,8 billioner dollars er det tvingende nødvendigt, at logistik og levering organiseres langt mere effektivt, end tilfældet er i dag. I modsat fald kan logistik og levering blive de to faktorer, som effektivt hindrer en markedsbaseret udvikling af e-handlen.

Forrester peger på, at virksomhederne kan fremme vilkårene for den forventede vækst i den globale e-handel ved at skabe globale døgnåbne forsyningslinier. Disse forsyningslinier består af specialiserede leverandører, som er i stand til at levere "real time", således at virksomhederne ikke er bundet af tidskrævende ladning og fragt m.v. Etableringen af sådanne "e-business networks" vil medføre, at de traditionelle - og ofte langsommelige - leveringskæder nedbrydes og afløses af langt mere fleksible forsyningsenheder, som opererer via Internettet døgnet rundt.

De to rapporter fra Forrester hedder henholdsvis "Manufacturing Deconstructed" og "Delivering The Global Goods".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også