Warner Music vil sælge musik på Internet

MediaWatch

Warner Music, en division af mediekoncernen Time Warner, er som andre pladeselskaber under pres fra Internettet som distributionskilde for musik. På denne baggrund har Warner Music tænkt sig at sælge musikfiler via Internettet, skriver UpsideToday. Warner Music vil starte ud med 100 forskellige sangtitler i november, men forventer i månederne derefter at udvide tilbudet til mere end 1000 forskellige titler, herunder fra bl.a. Madonna, R.E.M. og Phil Collins m.fl.

Warner Music er dermed det seneste i rækken af store pladeselskaber, som forsøger at tage konkurrencen op med den gratis udnyttelse af musik via Internettet. Tidligere har både Universal, Sony, EMI og BMG lanceret salg af selskabernes musik på Internettet.

Warner Music har indgået et samarbejde med en af de førende virksomheder inden for streaming media teknologi - RealNetworks. Samarbejdet indebærer ifølge UpsideToday, at muligheden for digital download fra Warner Music skal tilpasses en række forskellige eksisterende playback-formater.

En række analytikere betragter ikke de store pladeselskabers initiativer som et egentlig forsvar mod for eksempel Napster, men mere som et forsøg på at finde mulige nye indtægtskilder på musik markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også