Ny digital TV-mediaserver

MediaWatch

Et af verdens største leverandører af Enterprise Storage og videoservere, EMC, har udviklet Celerra Media Server, der er målrettet til broadcastere, som har behov for at lagre og flytte større mængder data, enten som transmission eller internt når der produceres, skriver AVM.

Når producenter og TV-stationer står overfor at skulle digitalisere deres produktion, er EMC behjælpelig med sin videoserver, der har mulighed for at lagre data samt efterfølgende hente og bringe til forskellige destinationer.

Alle optagelser og udsendelser gemmes på serveren, hvorefter de hentes ud til forskelligt brug: Råoptagelser oploades på serveren, hentes i lav opløsnings kvalitet til en hvilken som helst workstation og forklippes. En kommando sender det klippede indslag tilbage til serveren, der genererer indslaget i en høj opløsning. Når TV-stationen eller producenten sender de færdiggjorte produktioner foregår det simultant i lige så mange forskellige opløsninger der ønskes fra serveren, hvad enten det er til Internet eller som HDTV signal.

Dermed brydes den konvention at en TV-station kun sender på en enkelt kanal. EMC forudser en fremtid hvor alle TV-stationer transmitterer adskillige kanaler.

BskyB, France 3 og ZDF har købt større løsninger fra EMC.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også