Maconomy nærmer sig børsintroduktion

MediaWatch

Aftalen indebærer, at Maconomy som OEM-partner (Original Equipment Manufacturer) vil integrere Nokias WAP-software i Maconomys softwareløsninger for virksomheder og institutioner indenfor serviceindustrien. Sammenkædningen af de to produkter giver brugerne af Maconomys mobile Internet-løsninger mulighed for at opdatere for eksempel tids- eller udgiftsregistreringer via mobiltelefoner og andre trådløse terminaler, skriver Børsen.

Aftalen ventes at få betydning for Maconomys forestående planer om at lade selskabet introducere Nasdaq-børsen, der ifølge administrerende direktør Per Tejs Knudsen fra Maconomy typisk interesserer sig mere for produkterne end for virksomhedsnavnet.

Maconomys muligheder ved en børsintroduktion understøttes desuden af Maconomys seneste halvårsregnskab, der udviste en vækst på 40 procent i salget. Herunder en fordobling af omsætningen i USA, hvor Maconomy i øjeblikket har den halve arbejdsstyrke beskæftiget med at positionere selskabet.

Maconomy har mere en 600 kunder i 25 lande, herunder Avis/Cendant, Baxter, Deloitte & Touche, Framfab og IBM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også