NonStop fjernstyring af IT-driften

MediaWatch

Ved hjælp af et nyt driftsserverkoncept fra Compaq, er det nu muligt at fjernstyre IT-driften af mindre og mellemstore virksomheder. Forhandlere, der ikke tidligere har haft kapacitet til at tage ansvaret for virksomheders IT-drift, bliver nu - via NOC-centrene - i stand til at tilbyde deres kunder fjernstyrede IT-driftsydelser.

Med teknisk støtte fra NOC-centeret sælger og markedsfører forhandleren selv IT-driftsserver konceptet. Dermed får forhandleren muligheden for at tage endnu et skridt på udviklingsstigen i retning af at etablere sig som ASP-udbydere eller indlede et samarbejde med en uvildigt NOC center.

Det er hensigten, at outsourcing af IT-driften til et NOC-center skal give øget sikkerhed og besparelser, samtidig med at virksomhedens IT-installationer fjernovervåges døgnet rundt eller efter behov. Det skulle gøre det muligt for virksomheden at koncentrere sig om egen kerneforretning samt holde focus på IT på strategisk niveau og lade specialister om den traditionelle IT-drift. Hidtil har driftskoncepter af denne art kun været til rådighed for store virksomheder - nu får SMB-markedet også adgang og kan dermed følge udviklingen.

Teknologien åbner mulighed for flere ydelser som performance målinger, samt en ny teknik kaldet Neugents. Ved at anvende mønstergenkendelse - Neugent - er systemet i stand til at lære af fejlsituationer og skulle dermed kunne forudsige fejl, hvilket sikrer kunden en høj "oppetid" på systemet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også