Teknologiaktierne trækker aktiemarked ned

MediaWatch

Det generelle fald i børsernes aktieindeks i indeværende døgn tilskrives mestendels et fald i teknologiaktierne. Spørgsmålet er nu om en ny kurskorrektion er undervejs.

Tendensen på de asiatiske markeder har i det seneste døgn været udpræget negativt. Værst er det gået ud over Nikkeiindekset, der faldt 225,87 point svarende til 1,4 procent mens Topixindekset, der er Japans andet store aktieindeks, faldt med 15,02 point svarende til 1. procents nedgang.

Situationen er den samme i henholdsvis Taiwan, Singapore og Korea, hvor det taiwanesiske TWSEindeks faldt 17,4 point til 785,62 mens Singapores Strait Times indeks oplevede et 0,22 procents fald og med et fald på 4,94 point endte på 2.185,12. Koreas Kospiindeks faldt som følge af teknologiselskabet Samsungs rutschetur 8,36 point svarende til 1,2 procent og lukkede i 672,94 point.

Situationen har været den samme i USA, hvor Nasdaqindekset faldt 91,15 point til 4143,18 svarende til godt 2 procent. Ifølge analytikere var der store forventninger til fjerde kvartal, hvilket havde fået investorerne til at købe teknologiaktier. Det har især været blandede signaler fra flere af teknologigiganterne såsom Intel, Hewlett Pakcard og Cisco med flere, der på det seneste har sendt kurserne nedad.

I Europa faldt til eksempel det tyske DAXindeks 50,49 point svarende til 0,68 procent, og dermed faldt DAX tilbage til 7395,07. Det danske KFX indeks lod sig dog ikke mærke af den globale uro og satte således for fjerde dag i træk rekord og sluttede 1,7 procent højere i kurs 342,47. KVXindekset Fondsbørsens vækstmarked steg ligeledes og kunne noteres for en 2,1 procents stigning til slutkursen 1077,62.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også