Atos og Origin fusionerer

MediaWatch

Atos-Origin, der vil være navnet på den nye fusion, kommer til at få afdelinger i 30 lande på verdensplan og godt 27.000 ansatte. Hovedsædet skal ligge i Frankrig, mens den operationelle base kommer til at ligge i Holland. Selskabet forventes at begynde sine aktiviteter fra januar 2001, skriver WSJ.

Atos bliver med en aktieandel på 50,1 procent hovedaktionær i selskabet. Handlen er baseret på Atos' lukkekurs fredag værdisat til 2,67 milliarder euro. Det forventes at Phillips over de næste to år, enten i kraft af nye fusioner og opkøb eller ved direkte salg til markedet, vil reducere sin aktieandel til under 35 procent.

Atos' nuværende administrerende direktør Bernard Bourigeaud bliver øverste chef for det nye selskab, der vil søge at hæve profitabiliteten ved frasalg af ikke-kerne aktiviteter til en værdi af 200 millioner euro.

Ifølge Bourigeaud vil fusionen i løbet af to år generere besparelser i form af omkostningsbesparelser i størrelsesordenen 50 millioner euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også