Imponerende halvårsregnskab fra 2M Invest

MediaWatch

Det positive regnskab kan først og fremmest tilskrives 2M's salg af Simcorp-aktier, hvilket gav en gevinst på 159 millioner kroner. Desuden indhentede 2M en ekstragevinst på 80,9 millioner kroner fra sidste års salg af Cocom-aktier til Cisco Systems.

Regnskabet er imidlertid ikke fri for forfejlede investeringer. 2M må således konstatere et tab på tilsammen 26,7 millioner kroner fra investeringer i selskaberne ToyCity, Chartec, Color Crisp og Akron, som alle er gået i betalingsstandsning.

Ledelsen i 2M forholder sig da også nøgternt til det gode halvårsregnskab. Ledelsen henleder direk-te opmærksomheden på, at 2M Invest arbejder med venture-investering, hvor såvel teknologi- som markedsudvikling ofte sker med stor hastighed, og at investeringernes værdi derfor kan ændres ra-dikalt over kort tid. Det skriver Berlingske Tidende.

Senest er 2M gået ind i et samarbejde med et asiatisk selskab ved navn PRS, som har specialiseret sig i at opdage nye lovende high tech produkter. PRS skal være 2M's bindeled i Asien - både med hensyn til at finde gode investeringsmuligheder og med hensyn til at fungere som bindeled til de virksomheder, som 2M måtte investere i.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også