MediaWatch

Dressmart atter på vej mod konkurs

Det svenske Internet selskab New Wave Group var ellers godt på vej med en rekonstruktion af Dressmart, men håbet om overlevelse blev brudt af en række udenlandske småaktionærer, som modsatte sig aftalen med New Wave, skriver norske Dagens Næringsliv.

Dressmart åbnede sidste år sin tøjbutik med herretøj på bl.a. det svenske og danske Internet marked. Men som en række andre dot.com virksomheder har Dressmart ikke formået at skabe tilstrækkelige indtægter, og de store udgifter i forbindelse med lanceringen af forretningen har ikke kunnet dæk-kes. Dressmart har blandt andet ubetalte regninger for 30 millioner svenske kroner.

New Wave var på vej med en løsning, hvor selskabet skulle overtage alle aktierne i Dressmart for én krone, men selve værdien af aftalen ville imidlertid være på flere millioner kroner. Overtagelsen skulle således lade Dressmart konceptet leve videre, idet New Wave ville bruge Dressmart til at styrke sin egen satsning på e-handel. Desuden ville flere arbejdspladser blive reddet.

Overtagelsen blev dog forhindret af en tyrkisk og tre saudi-arabiske minoritetsejere, der tilsammen ejer 8,4 procent af aktierne i Dressmart. Det indebærer, at New Wave Group har besluttet at afbryde forhandlingerne og trække sit tilbud tilbage.

Mere fra MediaWatch

Podimo-partnerskab åbner dør til podcastmarkedet for Drive

En aftale om undersøgende journalistiske podcastserier til Podimo er første skridt mod en egentlig lydafdeling i produktionsselskabet Drive, der hidtil kun har lavet tv. Broadcasterne efterspørger i højere grad lydkompetencer, lyder det fra producent.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs