I Sverige tilbyder elværkernes videresalg af el efter samme model, som hvor man i dag kan leje sig ind på teleselskabernes net og videresælge telefoni. Det har det svenske Internet-firma Spray lavet strategier om at benytte sig af, oplyser Martin Thorborg fra Jubii overfor Berlingske Tidende.
Danmark ventes at gennemføre en tilsvarende liberalisering af el-driften om tre år, og der mener Martin Thorborg, det kunne være spændende at tilbyde samme produkt til Jubiis to millioner kunder.
Tidligere på året indgik svenske Spray og danske Jubii en aftale om at fusionere de to selskaber i forbindelse med Sprays introduktion på børsen.
Planen er gang på gang blevet udskudt som følge af den generelle udvikling i Internet-firmaers aktiekurser, men ifølge Martin Thorborg ventes introduktionen nu at gå i gang inden for de næste tre uger, skriver Berlingske Tidende.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.