Internettet har gjort de unge mere fortrolige med aktiehandel, og det har kunnet mærkes hos Dansk Aktionærforening, hvor antallet af unge medlemmer i det seneste år er steget markant. Således er knap ti procent af Dansk Aktionærforenings 13.600 medlemmer mellem 14 og 27 år, skriver Berlingske Tidende.
Den stigende interesse blandt de unge hænger angiveligt sammen med udviklingen indenfor den ny teknologi samt de høje stigninger i IT-aktiernes værdi. Ifølge Claus W. Silfverberg, der er direktør for Dansk Aktionærforening, medvirker Internettet til at stimulere de unges interesse for aktiehandel, og så føler de sig tryggere ved at kunne handle direkte over Internettet, end ved at skulle ind i en bank for at handle.
Den danske udvikling er helt i overensstemmelse med udviklingen i udlandet, hvor andelen af unge online aktiehandlere er steget indenfor de seneste år i både USA og Sverige.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.