Tysk UMTS sætter indtjeningsrekord

MediaWatch

Med bud på i alt 320 milliarder kroner blev der efter mandagens 138 runde af den tyske auktion sat en foreløbig rekord for indtjeningsniveauet ved de såkaldte UMTS auktioner, der i den senere tid har præget den europæiske televerden, skriver Financial Times.

Ifølge analytikere har ingen af de seks tilbageværende bydere endnu i sinde at opgive at sikre sig en af de eftertragtede licenser og samtidig synes indtjeningsgrænsen ikke at være nået endnu. Man hæfter sig i den forbindelse ved at prisen per indbygger på godt 4000 kroner endnu er vel under prisen efter den engelske auktion, som endte på 5000 per indbygger.

Analytiker Christian Kern fra Schroeders Salomon Smith Barney udtaler, at disse faktorer indikerer, at man endnu befinder sig i et økonomisk fornuftigt leje. Der er endnu ikke tegn på en decideret overophedning.

Det høje beløb, der hidtil er genereret i forbindelse med den tyske auktion, ligger vel over det indledningsvist forventede, efter at blandt andet den hollandske UMTS auktion indtjeningsmæssigt var blevet en fiasko og den engelske auktion havde forudsaget et decideret fald i teleaktierne.

Bydernes hidtidige aggressive budstrategi forventes at løje af tirsdag, efter at den tyske telekommunikations regulator RegTP har ændret budstørrelsen fra 10 til 5 procent over det sidst afgivne bud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også