Kæmpe telestrejke fortsætter i USA

MediaWatch

Siden forrige søndag har ca. 87.000 telearbejdere hos Verizon Communications været i strejke. Strejken er iværksat af de to amerikanske fagforeninger Communications Workers of America (CWA) og International Brotherhood of Electricians, og den har ind til videre berørt teledriften i 12 delstater i det østlige USA, skriver CNN.

De to kerneområder, der adskiller parterne, handler om job-sikkerhed og arbejdsforhold, sagde fagforenings-talskvinden Candice Johnson sent lørdag aften.

- Samtaler mellem CWA og Verizon fandt sted indtil klokken 01.00 om natten og fortsatte kort efter til tidlig morgen. Men indtil videre har der ikke været nogen fremskridt i forhold til at løse nogle af de kritiske uoverensstemmelser., sagde Candice Johnson.

Ind til videre har selskabets 30.000 ledende medarbejdere overtaget de berørte arbejdsfunktioner.

25 millioner kunder er blevet advaret om, at der kan være forsinkelser på oplysnings-tjenester, reparationsarbejde og installering af telefoner.

Verizon så dagens lys i juni via en fusion af Bell Atlantic og GTE Corp.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også