Barnes & Noble følger Amazon med tab

MediaWatch

Barnes & Nobles tab indtræffer umiddelbart efter at verdens største online forhandler Amazom.com i sidste uge offentliggjorde et kæmpe underskud. Analytikere fra Wall Street havde kun regnet med et underskud på 18 cent pr. aktie.

Barnes & Noble oplyser til The New York Times at tabet er på 39.9 millioner dollar eller 27 cent pr. aktie i forhold til et tab på 22 millioner dollar eller 17 cent for samme periode sidste år. Det samlede nettotab for kvartalet blev på 45.4 millioner dollar eller 31 cent pr. aktie alt iberegnet.

I Barnes & Noble regner man med at årsagen til underskuddet, de øgede udgifter, tilsvarende vil resultere i et større årligt tab end forventet. Barnes & Nobles to hovedaktionærer er Barnes & Noble Inc. og den tyske mastodont Bertelsmann AG .

Finanschef Marie Toulantis forklarer, at flere faktorer har medvirket til firmaets tab i andet kvartal, blandt andet nævner hun, at salget har været mindre end håbet og ikke mindst den sæsonmæssige nedsatte aktivitet blandt samtlige e-forretninger på markedet er af afgørende betydning.

På trods af den dårlige start er man i Barnes & Noble optimistiske med hensyn til fremtiden og regner med at få overskud i løbet af de næste to år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også