Napster er villige til forlig

MediaWatch

Internet-tjenesten Napster, som tilbyder brugerne at udveksle musikkopier, havde ellers vundet første runde i retssagen, hvor musikindustrien anklager Internet-tjenesten for at krænke kunstnernes ophavsret.

RIAA, som repræsenterer pladeindustrien, havde fået nedlagt et fogedforbud mod Napsters videre drift mens retssagen står på, men Napster fik omstødt kendelsen hos appeldomstolen.

Nu erklærer Napsters direktør Hank Barry sig villig til at diskutere forskellige forretningsmodeller for kompensering af kunstnerne, og her nævnes licensafgifter, efter samme model som benyttes af radiostationerne, som én af mulighederne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også