Tysk netavis med norsk forbillede

MediaWatch

Når Nettavisen kan opnå 30 millioner besøg per måned, regner tyske Netzeitung med at kunne komme op på mindst 600 millioner besøg, skriver Die Welt.

Netzeitung, der udelukkende skal finansieres gennem bannerfinansiering, bliver det femte avismedie i Tyskland der er et rent online-produkt.

Norske Nettavisens seriøsitet og status blev markeret, da den amerikanske præsident Bill Clinton besøgte Norge i november i fjor. Da var Nettavisen en ud af de kun syv særligt udvalgte trykte og elektroniske medier, der fik lov til at følge præsidenten tæt.

Nettavisen har 20 faste journalister, to grafikere, samt en større gruppe freelance-journalister ansat. Man har sparet redaktionssekretærer bort, det vil sige, at journalisterne lægger deres artikler direkte på nettet, hvilket giver flere fejl. Men ellers adskiller arbejdet sig ikke meget fra andre aviser. Nettavisen sendte for eksempel en reporter til Danmark i en uge for at dække folketingsvalget.

- Så snart vi har historien sender vi et flash ud på nettet for at fortælle vores læsere det. Det er vigtigt at være hurtig. Vi hyrer ikke en 40-årig, der skriver én artikel om ugen. Her skriver man seks korte historier om dagen«, sagde chefredaktør Odd Harald Hauge til Politiken tidligere på året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også