WOL-regnskab lever ikke op til forventninger

MediaWatch

Underskuddet i World Online voksede i andet kvartal fra 10,3 millioner euro sidste år til 121,3 millioner euro, til trods for en stigning i indtjeningen fra 9,9 millioner til 55,4 millioner euro i samme perioder, skriver Berlingske Tidende.

På abonnement-siden steg antallet af nye tegninger kun ni procent fra 2,2 millioner i regnskabsårets første kvartal til 2,4 millioner i andet kvartal, og det er væsentlig mindre end vækstraten for fjerde kvartal i 1999, der var helt oppe på 50 procent.

Resultaterne fra World Onlines regnskab var væsentlig dårligere end investorerne havde forventet, og det afspejlede sig på gårsdagens aktiekurs, som fald med 4,7 procent til 12,2 euro.

World Onlines bestyrelsesformand prøvede at tale markedet til rette med at love strategiske ændringer, som mulige løsninger på selskabets problemer, men det blev kun opfattet som gentagelser af tidligere uindfriede forsikringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også