Godt drama til små budgetter

MediaWatch

Men dramachefen får ikke flere penge til de nye planer. Til gengæld er han indstillet på, at få dem han har til at række længere end de 168 timers dansk tv-drama, som TV2 sendte sidste år.

Billigere produktioner kunne være løsningen. En anden mulighed er at give unge instruktører med en god idé et kamera i hånden. Det er dyrt at producere klassisk dansk tv-dramatik, og derfor kan '5 mand og et kamera' være et godt og billigt supplement.

'Man kan godt lave gode ting for beskedne budgetter, så længe ideerne og historierne holder,' siger Adam Price til Aktuelt. 'Vi skal holde fast i serier som 'Strisser på Samsø, for de er hjertet i tv-dramatik. De får folk til at åbne for kassen uge efter uge, hvilket er vigtigt på en station, som også er afhængig af reklameindtægter.' siger han.

Det at skulle tænke i seertal og reklameindtægter er nyt for dramachefen. 'Jeg vil først og fremmest gerne skabe en kreativ dialog med folk i produktionsmiljøet, hvor meget af TV2's drama bliver lavet.' siger Adam Price.

På TV2 har man i modsætning til Danmarks Radio en meget lille egenproduktion af dansk drama. Det meste bliver produceret uden for huset af produktionsselskaber, som kommer med ideer og oplæg til TV2.

'I stedet for at producenterne altid kommer med ideerne, som TV2 så enten siger ja til eller afviser, så kunne vi gå ind i en mere aktiv dialog, og kaste ideer den anden vej ud i miljøet,' siger Adam Price.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også