Microsoft og regeringen enige om tidsplan

MediaWatch

Justitsministeriets advokat General Seth Waxman har i et brev til den fuldmægtige for Højesteret bekendtgjort, at parterne er kommet til enighed om tidsplanen for argumenter for og imod, og om retten skal høre selskabets appel, skriver Reuters.

Ifølge ovennævnte tidsplan vil Microsoft den 26. juli indgive sin skrivelse, hvorefter regeringen vil svare den 15. august. Et eventuelt modsvar fra selskabet skal indgives den 22. august.

Enigheden følger efter en heftig udveksling af juridisk korrespondance, der opstod i kølvandet på dommer Jacksons seneste domsafsigelse tirsdag, der slog fast, at sagen under henvisning til den offentlige interesse skulle direkte i Højesteret.

Microsoft ønsker at sagen først skal prøves i appelretten, hvor man før har haft gode erfaringer, mens justisministeret og de 19 sagsøgende stater vil have sagen direkte for Højesteret.

Mindst fire af de ni dommere i Højesteret skal være for forslaget, før retten vil høre den. Ellers sendes sagen ned i appelretten, der har sagt ja til at høre Microsoft's appel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også