Digital varesalg til lokal moms

MediaWatch

Alt hvad der kan sendes elektronisk er en digital vare, og det kan f.eks. musik, bøger, software, video, rådgivning.

"Danmark har sammen med Sverige den højeste moms i Europa, så absolut ingen virksomheder vil registrere sig her,« siger advokat Heidi Schütt Larsen, Dansk Handel & Service til Jyllandsposten.

Hvor meget moms den danske stat vil gå glip af, er uvist. Ingen kender det nuværende omfang af e-handlen med digitale produkter. De private forbrugeres indkøb over internet bliver dog næppe mindre i de kommende år.

Forslaget fra kommissionen er en forenkling af de eksisterende regler, hvor for eksempel amerikanske virksomheder skal opkræve momssatser af digitale varer alt efter hvilket EU-land, køberen kommer fra. De fleste lande har moms mellem 15-25 pct.

»Ordningen har været umulig at kontrollere. Endnu værre bliver det med det nye direktivudkast, hvor der som noget nyt indføres en bundgrænse på 100.000 euro, før der skal betales moms. Så kommissionen vælger at legalisere, at der ikke betales moms i dag,« siger advokat Heidi Schütt Larsen.

I England er bøger momsfritaget, så virksomheder, der vil sælge elektroniske bøger, kan lade sig registrere i England og dermed undgå momsopkrævning, også hvis selskabet omsætter for mere end 700.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også