Københavns Kommune viser Internet-vejen

MediaWatch

Københavns Kommune satser sammen med Forskningsministeriet et større millionbeløb på at gøre det lettere og mere bekvemt for borgerne at betjene sig af kommunens mange servicetilbud. Mere ned 40 serviceydelser vil i løbet af de næste 10-12 måneder overgå til et elektronisk selvbetjeningssystem, som borgerne kan benytte sig af via Internettet, og det antal ventes senere at blive udvidet til omkring 200 tilbud.

Det Internetbaserede selvbetjeningssystem kommer blandt andet til at omfatte opskrivning til daginstitutioner, ansøgning om pension, boligstøtte og børnebidrag, betaling af P-bøder og meget andet, skriver Berlingske Tidende.

IT- og managementvirksomheden Cap Genimi kommer til at lede implementeringen af det banebrydende system i Københavns Kommune efter at have vundet det offentlige udbud på 12 millioner kroner.

Kommunen garanterer at systemet vil indeholde en høj grad af sikkerhed for de borgere der betjener sig af det, så personlige oplysninger ikke risikerer at falde i de forkerte hænder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også