Intel vil ekspandere i Danmark

MediaWatch

Intel har allerede 500 medarbejdere i Danmark. globalt set har Intel 64.500 medarbejdere, og heraf er omkring 5000 ansat i netværksorganisationen.

Ifølge direktør Søren E. Kannov fra Intel Denmark har Giga med omkring 100 medarbejdere allerede pladsproblemer, og derfor overvejer man at lave et udviklings-campus, som ligesom universiteterne i USA består af tætbeliggende klyngehuse, som kan indrettes efter formål, skriver Berlingske Tidende.

Det nye center for datanetværk kommer til at konkurrere med et tilsvarende Intel-center i Stockholm, som blot beskæftiger sig med trådløs kommunikation.

Intel, der er verdens største producent af microprocessorer, har siden 1991 opkøbt i alt 18 netværksvirksomheder, og heraf er de tre danske (Case, Olicom og Giga). Ifølge Søren Kannov er Intel i Danmark ikke bange for at blive ramt af den meget omtalte mangel på ingeniører. Hvis den situation opstår, vil man blot importere kvalificerede medarbejdere fra Norge og Sverige – ja sågar Jylland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også