Computervirusen ”I love You” har ifølge Politiken ramt op mod 250.000 Internet-kunder i Danmark, heriblandt Novo Nordisk, TV 2, SAS, Københavns Lufthavn, Kommunernes Landsforening og Christiansborg. Alene hos Tele Danmark Internet vurderer man at virusen har smittet 50.000 af selskabets kunder.
Virusen ”I love You” smitter via postprogrammerne Microsoft Outlook og Outlook Express. Her gemmer den sig i en vedhæftet fil, og hvis man åbner den, bliver virusen videresendt til samtlige personer i adressekartoteket. Herefter formerer virusen sig selv indtil computersystemet bryder sammen som følge af overbelastning. Eksperter advarer derfor folk mod at åbne mails under titlen ”I love You” og i stedet straks slette den.
Ingen kender endnu virusens ophavsmand, men den er angiveligt sat i omløb fra Manila på Fillipinerne, hvorfra den har spredt sig videre til USA, Asien og efterhånden hele verden.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.