De skal bare bede Telestyrelsen om at tilvejebringe frekvenserne - f.eks. i form af ledige lokale hjælpesendere i visse områder.

Problemet er, at jo bedre sendeforhold man ønsker at give den femte kanal, jo større risiko er der for, at lokale stationer enten må skifte frekvens, nedbringe deres i forvejen svage sendestyrke eller helt afgive frekvenser. Den tilladte sendestyrke for lokalradio er på 160w - den svageste i Europa.

Derfor er en forringelse af arbejdsforholdene meget upopulær blandt de eksisterende kommercielle aktører. Politikerne har også selv friheden til at skabe en sjette, syvende og ottende, delvist landsdækkende radiokanal, hvis de tillader fri networking for lokalradioerne.

Telestyrelsen skal udføre nye beregninger, før en femte kanal kan benyttes, hvilket forvenets at tage et stykke tid. Den fjerde kanal baserer sig på en international aftale om frekvensanvendelse, der blev indgået på en konference i Geneve i 1984, hvor Danmark fik rådighed over fire landsdækkende sendemuligheder, samt et stort antal lokale sendemuligheder. Den fjerde kanal har dermed været til rådighed for de danske politikere i 16 år.

Læs mere om senderessourcerne for de to radiokanaler i MediaWatch den 7. april.