I første omgang vil Tele1 købe sig ind på Tele Danmarks mobilnet, og dermed bliver de kun service-udbyder af mobiltelefoni. Ifølge det svenske teleselskab er det den hurtigste måde at komme i gang på, skriver Børsen, men selskabet går med det samme i gang med at opbygge sit eget mobil-net.
Tele1 er i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for at byde på et af de nye mobillicenser, oplyser divisionschef i Danmark, Alexander Høgh, men der lægges ikke skjul på at det endegyldige mål er at blive i stand til at udbyde den nye UMTS-telefoni i Danmark, og det kan enten nås ved selv at byde på en licens eller ved at indgå i et konsortium, som gør det.
Tele1, der kom til Danmark i 1998, er netop blevet introduceret på den svenske Stockholm-børs og den amerikanske Nasdaq-børs. Introduktionen i Stockholm var den næststørste børsintroduktion nogensinde, og selskabet skønnes i dag at have en værdi på omkring 25 milliarder svenske kroner.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Jysk Fynske Medier investerer i lokaljournalistiske satsninger, kulturminister opfordrer til at slå koldt vand i blodet, når det gælder udsigten til forhandlinger om et nyt medieforlig, og regnskabstal var der fra bl.a. JP/Politikens Hus, Zetland og A4 Medier. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.