Det har aldrig været forbudt at lave en IT-tjeneste, så man tilbyder folk at finde tilbud f.eks. om, hvor de kan købe huse eller andre ting. - Der er mange af de argumenter, der har været fremført i forbindelse med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens udspil til et medieforlig, der er svære at forstå. For de bygger på en frygt hos de forskellige medieparter.

Det er en frygt, der næppe holder i virkeligheden. Det siger professor dr. phil. Niels Thomsen, der har beskæftiget sig meget med avisernes udvikling, skriver Erhvervsbladet. - Der er i forvejen grupper, der konkurrerer ved at lave deres egne publikationer med kontakter til potentielle kunder. Det gør f.eks. ejendomsmæglere.

- Det betyder, at aviserne mister annoncer. En fransk forsker mente i begyndelsen af 1970'erne, at aviserne var på vej ud, fordi de små annoncer ville skride. Det har vist sig, at den skrevne presse stadig har muligheder ved at gå nye veje. - Kritikkens berettigelse er også svær at se, fordi de små annoncer i forvejen var på vej ud af en række blade, siger han. - Det afhænger af, hvor præcise annoncer er, om de virker bedst på papir eller på en skærm. - Der er to måder at forholde sig til annoncer på. - Den ene side af sagen er det behov, man f.eks. har, hvis man har boet i udlandet og skal flytte tilbage til Danmark, og man ønsker at finde et hus, der skal ligge i Bagsværd.

- I det tilfælde kan IT-annoncen givet et klart svar hurtigt, med oplysning om, hvor huset er, og hvad det koster. - Den anden side af sagen er, når folk læser annoncer for bare at holde sig orientere om, hvad der findes på markedet, men det udløser i mange tilfælde et køb, fordi kunder bliver opmærksom på tilbud. - Fortjenesten ved rubrikannoncering er så beskeden, at det er svært at se de store muligheder, som aviserne kommer med i deres arguemntation for, at de skal have en radiokanal for at opveje de tab, de lider i konkurrencen med de elektroniske medier.

- I USA er der flere eksempler på, at aviser også driver tv og radiokanaler, men det offentlige griber ind, hvis disse aviser dermed opnår et mediemonopol. - Mit eget synspunkt er, at Danmarks Radio skal have et stadig mindre monopol. - Det er lidt svært at se, hvad dagspressen som brancheorganisation vil have ud af at få tildelt en ledig landsdækkende radiokanal. - Dagbladene regner med, at de kan tjene penge på annoncer i disse kanaler, men de forregner sig nok, for jo flere annoncer, de får i radioen, des flere skaffer de sig selv af med i deres blade. - Der er noget uklart i hele tankegangen, fordi virkeligheden formodentlig vil forme sig helt anderledes, siger Niels Thomsen.