Radio2 har i efteråret fordoblet sit lyttertal til nær én million ugentlige lyttere. "Det er meget afgørende, hvem der skal bedømme licitationen, for hvis det er kulturministeren og nogle af hendes venner, så bliver det svært. For det kan godt være, det ikke bliver, hvordan skal jeg sige, totalt fair. Hvis det er meget fair og åbent, så tror jeg, jeg har en utrolig god chance," siger Jim Receveur.

I medieforliget mellem regeringen, CD og SF er det foreløbigt besluttet, at kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) skal udpege det såkaldte Radio- og TV-nævn. Jim Receveur frygter, at kulturministerens udtalte præference for TV 2, hvor bl.a. også partifællen Jens Bilgrav-Nielsen sidder i bestyrelsen, vil gøre det svært for de kommercielle stationer at få en fair behandling.

"Det er umiddelbart ikke betryggende, og jeg ser helst, det bliver en uafhængig instans, for vi ved jo godt, hvor hun står," siger canadieren, der vil rette henvendelse til forligspartierne for at få det lavet om. Jim Receveur betragter af samme grund et samarbejde mellem TV 2 og dagbladene som sin værste konkurrent til den fjerde kanal. Den kombination vil desuden være både nyhedsmæssigt og kulturelt dækket godt ind, vurderer han. Andre internationale selskaber, som tyske Bertelsmann og Kirsh, vil komme på banen, men de vil trække sig igen.

"MTG er selvfølgelig interesseret i at komme ind. Men jeg vil ikke tro, at internationale radiostationer fra Tyskland eller Frankrig vil forsøge at komme ind. Det er sikkert, at P4 i Norge vil komme ud af busken og kigge på det. Og jeg ved, at der er mange investment bankers i London, der kigger på det. De vil komme og kigge, men hvis du ikke har en fod i døren, som vi har nu, så er den danske mediesituation meget svær. Og så tror jeg, de vil trække sig. Men alle venter på ministerens udspil.

Den femte kanal er selvfølgelig lidt nemmere. Sålænge du har en god nyhedsdækning, vil dem med den største pengepung løbe med det," vurderer han. Men amerikanernes store pengepung kan også indirekte være en stor fordel i kampen om den smalle fjerde radiokanal, der skal koncentrere sig om klassisk musik, jazz og kultur- og samfundsdebat.

Mens Receveur vurderer, at reklameindtægterne på den femte kanal ligger på 40-50 mio. kroner årligt, vil den fjerde kun kunne indbringe 10-15 mio. kr. det første år stigende med fem mio. kr. om året. Derfor er satsningen kun rentabel, fordi den fjerde kanal samtidig giver en plads i fremtidens digitale radiounivers, det såkaldte Digital Audio Broadcast, DAB.

"Vi skal kigge på en stor medieplatform, og DAB kommer om fem år, så hvis vi kan holde i den periode, kan det være, at vi får en licens til DAB og så fortsætte derefter. Men det er en risiko, for teknologien går stærkt, og hvor er vi om fire år med DAB og internetradio?" funderer han.