Det nye medieforlig betyder, at to ledige radiokanaler sendes i udbud - men med en række konkrete krav til de udsendelser, der skal sendes på den fjerde landsdækkende kanal. På Christiansborg vurderes det derfor, at denne kanal går til Danmarks Radio.

Alt tyder på, at der bliver tale om et smalt forlig mellem regeringen, CD og SF. Folketingets øvrige partier er stærkt utilfredse med forløbet. Der har ikke været reelle forhandlinger om den fremtidige mediestruktur, lyder det samstemmende fra de partier, der ikke er med i aftalen.

Ifølge medieaftalen, som gælder årene 2001-2004, skal begge de ledige radiokanaler udbydes, så alle kan frit byde på dem. Men for den såkaldt fjerde kanal - som er fuldt landsdækkende - er kravet, at kanalen skal være opbygget som en smal public service-orienteret kanal med klassisk musik - suppleret med præsentation af dansk musik og andre musikgenrer - kulturprogrammer, debatprogrammer mv.

Også Danmarks Radio kan byde på denne kanal, men DR må ikke finansiere den med reklamer. I stedet er kravet, at DRs omkostninger ved at drive kanalen ikke overstiger gennemsnitsomkostningerne for DRs øvrige radioflader.

Den femte kanal - som kun er næsten-landsdækkende - udbydes som en 'bred' kanal, hvor eneste public service-krav er, at nyhedsdækningen sker på et niveau med Danmarks Radio således, at der sker et monopolbrud på nyhedsformidlingen på radioområdet. DR kan dermed ikke byde på kanalen, men det kan både TV 2, dagbladene og andre - også store, udenlandske mediekoncerner. Kanalen skal gå til den, som byder højest.