Riskær sælger CyberCity

MediaWatch

Den nye ejer af CyberCity bliver et konsortium ledet af det amerikanske investeringsselskab Advent International i samarbejde med blandt andre Gilbert Global Equity Partners, Merril Lynch Holding A/S og Four Seasons Ventures, som sammen vil videreudvikle selskabet til en af nordens førende Internet-virksomheder, hedder det i en pressemeddelelse.

Sælger af CyberCity er Fonden af 1. december 1997 som ejede CyberCity ApS gennem selskabet ApS KBUS 17 nr. 1199, skriver Børsen. Straks efter købet vil Advent International omdanne CyberCity til et aktieselskab, som vil blive delt mellem de nye partnere.

Salget er et resultat af, at Advent tilbage i slutningen af 1999 tog kontakt til CyberCity, fordi man var på udsigt efter at etablere sig i Europa, og her var det vigtigt at finde en partner med DSL-kompetencer, oplyser John Bernstein fra Advent International. De nye ejere vil fortsætte den strategi CyberCity allerede har lagt, og skyde ny kapital i firmaet til ny teknologi som kan videreudvikle konceptet. Den ny bestyrelsesformand i CyberCity bliver John Helmsøe-Zinck fra kapitalformindlingsselskabet Helmsøe-Zinck & Kastbjerg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også