Politikere vil favorisere aviser

MediaWatch

Efter at det i går stod klart, at der er et politisk flertal imod, at Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen uden videre får lov til at forære den fjerde ledige radiokanal til TV 2, undersøger hun nu, om der er mulighed for at favorisere aviserne, hvis radiokanalen udbydes til licitation.

Ifølge Kulturministeren er der stor interesse i Folketinget for at tilgodese den skrivende presse, og derfor har hun bedt Konkurrencestyrelsen om at undersøge muligheden herfor, i forbindelse med tildeling af den fjerde og femte radiostation, skriver Berlingske Tidende.

Elsebeth Gerner Nielsen afventer Konkurrencestyrelsens svar i dag, men en kontorchef fra styrelsen, Merete Rasmussen, har allerede udtalt overfor Berlingske Tidende, at der er et krav om, at alle skal behandles lige og ikke-diskriminerende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også