Sand WAP-innovation fra Århus

MediaWatch

Ressource Software Engineerings WAP-løsning er udviklet i samarbejde med virksomheden Rockwell Automation i albertslund, som sælger udstyr til regulering og styring af produktionsanlæg i industrien.

Et eksempel på den nye banebrydende WAP-løsnings anvendelsesmuligheder kan være, hvis der i en produktionsvirksomhed opstår driftsproblemer udenfor den ordinære arbejdstid. Her vil fabriksmedarbejderen kunne sætte sig i forbindelse med en ekstern servicemedarbejder, som via sin WAP-mobiltelefon vil kunne stille en diagnose og beslutte, hvad der skal gøres ved det, forklarer administrerende direktør og eneejer Christian Dalsgaard overfor Børsen.

Hidtil er der primært blevet fokuseret på forbrugernes mange nye muligheder for at anvende WAP-mobiltelefoner til e-handel og informationssøgning på Internettet, men nu har århusianske Ressource Software Engineering vist vejen med en løsning som også kan bruges af industrien til produktionsstyring.

Der er ingen tvivl om at WAP rummer meget store perspektiver som et værktøj til styring i industrielle virksomheder, men udviklernes fantasi har hidtil ikke kunnet række længere end til at komme med forslag til, hvordan den nye banebrydende teknologi kan anvendes i forbrugersammenhæng. Med undtagelse af lige netop århusianske Ressource Software Engineering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også