DR2 problemet er ikke løst

MediaWatch

Senere blev det klart, at TvDanmark har førsteret til de ledige lokale frekvenser. Telestyrelsen og Kulturministeriet gav derefter DR2 lov til at benytte de ledige lokalfrekvenser landet over, som TvDanmark ikke vil benytte.

For nylig meddelte Danmarks Radio i en pressemeddelelse, at i alt 200.000 husstande i 11 byer vil få lettere adgang til DR 2 enten ved hjælp af eksisterende antenner eller ved at anskaffe sig en ny UHF- eller VHF-antenne.

I dag kan 71 procent af danskerne modtage DR 2. Det tal forventer DR stiger til 80 procent. I første omgang vil lokale sendere i Hadsund, Silkeborg, Esbjerg, Kalundborg, Slagelse, Nakskov, Køge, Rønne blive taget brug - samt efter planerne formentlig også Mariager.

DR oplyser også, at hele Storkøbenhavn vil kunne modtage DR2 jordbaseret. Det er en overraskende melding, idet der ikke er ledige lokale sendemuligheder, der effektivt kan betjene hele området.

Kilder til Mediawatch vurderer, at disse dækningsmål er optimistiske med svage sendere i meget små byer. Ifølge Mediawatchs kilder er Danmarks Radio nu i gang med at sikre sig langt bedre sendemuligheder for DR2 i det vigtige storkøbenhavnske område.

Læs mere i Mediawatch, der udkommer den 25. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også