Ekstra Bladet har gennemført meningsmålinger via Internettet omkring danskernes vilje til at vidne i voldssager som alternativ til de tidskrævende og relativt dyre telefoninterview og postomdelte spørgeskemaer. Efterfølgende har Ekstra Bladet offentliggjort resultaterne, men den form for undersøgelser er kun underholdning, og må ikke bruges som andet, kommenterer professor i markedsanalyse ved Jydsk Analyseinstitut, Carsten Stig Poulsen, overfor Politiken.
Problemet består i, at den gruppe af mennesker, som har svaret på spørgsmålene fra Ekstra Bladet, ikke udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, og dermed mister resultaterne pålidelighed.
Ifølge chefredaktør Bent Falbert fra Ekstra Bladet, er det kun et spørgsmål om decimaler, og han mener, at undersøgelsen giver et ganske godt billede af sandheden. Analysefirmaet Instant-Answer, som har gennemført undersøgelsen for Ekstra Bladet, forsvarer metoden med, at der er tale om et repræsentativt udsnit af den del af befolkningen, der har Internetadgang.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.