Ingen øget sikkerhed mod hackere i Danmark

MediaWatch

Forrige uges alvorlige hacker-angreb mod flere af de store amerikanske Internet-firmaers hjemmesider fik den amerikanske præsident til at love, at regeringen vil oprette et specielt center, som skal overvåge det private erhvervsliv og svare igen på hackerangrebene.

Hacker-angreb mod profesionelle hjemmesider er tilsvarende et problem i Danmark. Alene i fredags modtog Rigspolitiets IT-enhed elleve anmeldelser om hackerangreb, og noget tyder på at problemet er stigende.

Jubii’s salgsdirektør Kasper Larsen mener, at Danmark vil være bedre tjent med at bruge ressourcerne på at understøtte de sikkerhedsinitiativer, som allerede eksisterer, fremfor at starte et nyt sikkerhedscenter op i stil med det amerikanske, skriver Børsen. Den holdning deles af chefen for den internationale sikkerhedsorganisation CERT, Ole Stampe, der også går ind for at støtte det, der allerede eksisterer, fremfor at starte et helt nyt center.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også