Belgacom trækker Duet tilbage

MediaWatch

Belgacom, der er delvist ejet af Tele Danmark, opgav allerede sidste år i september måned at markedsføre Duet. Nu har klager fra den største konkurrent Mobistar til både de belgiske myndigheder og EU fået Belgacom til helt at trække produktet tilbage. De belgiske kunder vil modtage to måneders abonnementsafgift som kompensation, skriver Computerworld.

Herhjemme har Tele Danmark også modtaget en del klager over Duet fra blandt andet Sonofon, der har klaget over de særlige rabatter, som Tele Danmark yder sine kunder ved opkald over mobilnettet i forbindelse med Duet.

Det har fået Teleklagenævnet til at pålægge Tele Danmark at føre et særligt regnskab over Duet-systemet og at give en særlig rabat til de øvrige mobil-operatører, så de kan udbyde tilsvarende produkter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også