MediaWatch

Pensiontjeneste via WAP-telefonen

De fire pensionsinsstitutter i fællesskabet PensionSelskaberne har allerede været i gang med Internet et stykke tid, hvor virksomheder kan få adgang til information om indbetalingerne.

Nu vil PensionSelskaberne også lægge informationer om pension ud som WAP-tjeneste, i første omgang, så kunderne kan læse nyheder om pensionsordninger på mobiltelefonerne, og senere skal tjenesten så udbygges, så medlemmerne også kan tjekke deres pensionsdækning, skriver Berlingske Tidende.

Direktør Torben Möger Pedersen fra PensionSelskaberne har store forventninger til den endnu nye teknologi, som han mener vil få stor udbredelse i fremtiden.

PensionSelskaberne består af B&A Pension, B&T Pension, HTS Pension og PKS Pension. Tilsammen har fællesskabet 370.000 medlemmer og 32.000 virksomheder.

Mere fra MediaWatch

Filmskolens nye rektor: Meget af konflikten er løst

Meget af den konflikt, der var årsag til problemerne på Den Danske Filmskole er allerede løst, lyder det fra skolens kommende rektor, Tine Fischer, der samtidig ser det som afgørende at skolen åbner sig mere for omverden.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jysk Fynske Medier investerer i lokaljournalistiske satsninger, kulturminister opfordrer til at slå koldt vand i blodet, når det gælder udsigten til forhandlinger om et nyt medieforlig, og regnskabstal var der fra bl.a. JP/Politikens Hus, Zetland og A4 Medier. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste nyt

Se flere jobs