Alliance mellem Siemens og Yahoo

MediaWatch

Aftalen indebærer at Yahoo skal levere indhold til alle Siemens mobiltelefoner, som på forhånd vil være udstyret med en adgang til Yahoo’s services. Siemens udskibede i alt 20 millioner mobiltelefoner sidste år. I år forventes salget at runde de 30 millioner, og det vil stige til 60 millioner enheder i år 2001. Yahoo har 18 millioner brugere i Europa.

Alene i Danmark regner Siemens med at sælge et sted mellem 300.000 og 500.000 enheder af de nye WAP mobiltelefoner.

Den europæiske del af aftalen giver ejerne af en Siemens Mobiltelefon adgang til Yahoo’s tjenester på ti forskellige sprog. Når de nye telefoner bliver tilgængelige på det danske marked, må danskerne imidlertid i den første tid nøjes med en engelsk-sproget udgave, for en dansk sproget udgave vil ikke være klar før engang til juni.

Aftalen mellem de to partnere er eksklusiv og tidsbegrænset, men ingen af partnerne vil oplyse om hverken aftalens længde, eller hvor mange penge der er forbundet med aftalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også