Kritik af Telestyrelsens udbudsprocedure

MediaWatch

Kritikken kommer fra direktør Tom Togved, fra Dansk Industris branchefællesskab for IT- Tele-, Elektronik- og Kommunikation. I mange af de øvrige europæiske lande er udbudsprocessen af de nye Universal Mobile Telephone System (UMTS) licenser for længst i gang, så hvis Telestyrelsen først kan være klar til at udstede licenser i Danmark til næste år, vil det betyde at danske virksomheder bliver sat bagud i forhold til de europæiske konkurrencer, mener direktøren.

Direktøren har ifølge Berlingske Tidende forståelse for, at stadigvæk mangler en afklaring af visse specifikationsmæssige forhold i UMTS-standarden, med det har ikke hindret de øvrige lande i at gå i gang, så defor kan Danmark vel også. Ikke alene vil forsinkelsen stille de danske virksomheder dårligere i konkurrencen, men den bevirker også, at de danske forbrugere må vente længe på at få gavn af de nye muligheder, der følger af den nye generation af mobiltelefoni UMTS, der også kaldes tredjegenerations mobiltelefoni, 3G.

I Finland udbød telemyndighederne UMTS licenserne allerede for et halvt år siden, og i England, Tyskland, Holland og Spanien er de lige på trapperne. Danmark har per tradition været foran med NMT og GSM standarderne, men med UMTS bredbåndsstandarden ser vi ud til at komme bagud.

Telestyrelsen er nemlig ikke enige med ITEK. Ifølge underdirektør Finn Petersen fra Telestyrelsen, er det ikke ualmindeligt at en udbudsproces tager ti måneder, men hvis det under processen bliver muligt at speede hastigheden op, så gør Telestyrelsen gerne det.

Ud over UMTS, står Telestyrelsen overfor også at skulle udbyde licenser til den nye digitale radioteknologi TETRA, som anvendes til kommunikation mellem nød- og beredskabstjenester, FWA, som er forbindelsen fra abonnement til telenettet og de nye GSM 900- og GSM 1800-licenser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også