Internettet skifter karakter

MediaWatch

Som et spejl på virkeligheden, har de amerikanske og europæiske traditionelle medier, først og fremmest aviserne, fulgt Internettet tæt, og i takt med udviklingen, har beskrivelsen af Internettets indhold ændret sig. Alle disse beskrivelser og forudsigelser om Internettet i medierne er samlet i den omfattende database Nexis, og det giver anledning til at udlede en række bemærkelsesværdige statistikker.

Da Internettet fik sit verdensspændende gennembrud omring 1995, hvor der også rigtig kom gang i indholdssiden, opfattede medierne Internettet som et opbevaringssted for viden, som interesserede kunne trække hjem. Man talte om at det ville blive muligt at give befolkningen i hele verden adgang til alt den akkumulerede viden, der fantes. I det år bragte alle de største amerikanske og europæiske aviser i alt 4.562 historier, som refererede til Internettet som en "information superhighway". Facetter som e-commerce og elektronisk handel blev imidlertid kun nævnt i alt 915 gange.

I 1996 nedtonede aviserne så betydningen af information highway til 2.370 artikler herom, hvorimod omtalen af e-commerce steg til 1.662 gange.

I 1997 faldt information highway artikerne yderligere til det halv af året får, mens e-commerce fik øget opmærksomhed ved at blive nævnt i 2.816 artikler.

I 1998 var fordelingen 945 artikler om Internettet som en information highway, antallet af artikler om det nye medie for e-commerce eksploderede til 6.403 styk.

Endelig faldt betydningen af den nye information highway til 842 artikler herom i 1999, mens antallet af artikler om e-commerce steg helt om til 20.641 styk.

Herhjemme fokuserer de danske medie i dag på Internettet som først og fremmest et sted hvor der kan handles og hvor der kan tjenes penge, hvilket er i meget god overenstemmelse med de ovennævnte statistikker. Det er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med virkseligheden, der viser, at der rent faktisk ikke handles ret meget på Internettet. Til gengæld er der mange, der tjener penge på det, og det fokuserer medierne da også meget på.

Hvad angår Internettet som et informationsmedie, så ser man, at de traditionelle medier i høj grad har sat sig på den del af Internettet, som bringer nyheder og lignende. Det gælder både de store aviser og TV-stationer. Derimod har der ikke været så meget omtale af vidensdelen, og her tænkes specielt på mulighederne for at anvende Internettet til undervisning og en sted, hvor man henter kvalificeret information. Det hænger sammen med at undervisningenssektoren ikke i særlig høj grad er gået i gang med at anvende Internettet til at understøtte undervisningen, men det ser ud til at ville ændre sig i forbindelse med Forskningsministerens seneste udspil i form af regeringens IT- og telepolitiske redegørelse. Et af Forskningsministerens højt prioriterede mål er netop at fremme brugen af Internettet i undervisningen, herunder til fjernundervisning. I takt med at der kommer mere gang i den udvikling, skal aviserne nok følge efter, med at beskrive den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også