Digitaliseringen af det danske TV-udbud er et af de varme emner i årets medieforhandlinger. Emnet er ikke kun en ren teknisk diskussion, men i høj grad et emne med tunge mediepolitiske aspekter, idet både DR og TV 2 har ønsket store licensforhøjelser for at finansiere en jordbaserede digital distribution.

Digitaliseringen af produktionen "i marken" og i efterbehandlingen forløber som planlagt og giver mange økonomiske og praktiske fordele for TV-selskaberne. Men digitaliseringen af distributionen er en anden sag. Her vil man kunne sende seks gange så mange kanaler på en samme plads som én.

Men at få to millioner husstande til at digitalisere deres TV-apparater er en uhyre svær og dyr øvelse. Hvor svært, viser begivenhederne i Sverige. Udgivelsen af Skouby-rapporten og især udviklingen i Sverige samt politiske udmeldinger har skabt debat og usikkerhed omkring politikernes projekt, der går ud på at skabe en jordbaseret digital platform, hvorfra Danmarks Radio og TV 2 kan levere fire kanaler.

Den spirende tvivl har skabt behov for en mere nuanceret gennemgang af emnet, end man havde fået i Skouby-udvalgets rapport. I Skouby-rapporten var det stort set kun de offentlige virksomheders synspunkter der kom frem. Det vakte forundring i den private sektor og hos visse politikere. Ikke mindst fordi det står klart for alle, at de private TV-kanaler skal trække en stor del af læsset ved en digital lancering.

Forundring var også reaktionen, da de private aktører kunne læse i Skouby-rapporten, at ét af formålene med en jordbaseret digital sendeplatform er, at de to licensfinansierede kanaler skal sikres et univers uden for meget konkurrence.

Læs mere i Mediawatch, der udkommer den 28. januar.