Letsbuyit under hård kritik

MediaWatch

Ser man i de danske nyhedsgrupper, så kritiseres det svenske Internetfirma Letsbuyit for både opskruede priser, lange leveringstider og en elendig service, skriver Jyllands Posten. Senest er firmaet blevet kritiseret for at skrue markedsprisen kunstigt i vejret, således at tilbudet fra Letsbuyit kommer til at fremstå som endnu bedre, end det i virkeligheden er.

Økonom Lars Christensen fra Forbrugerrådet kalder Letsbuyit’s forretningsmetoder for stærkt kritisable, og de vidner om at firmaet ikke er til at stole på.

Tele Danmark er enig i Forbrugerrådets kritik og derfor overvejer man at ophæve aftalen med Letsbuyit om at markedsføre siten via Opasia’s hjemmeside.

Informationschef for Letsbuyit, Camilla Rose Hensen forklarer, at Letsbuyit har et eksternt firma til at finde frem til markedsprisen, og derudover fastsættes prisen under vejledning fra leverandørerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også